FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Vi er ude til mange forskellige typer af events og fester lige fra helt små “hygge-events” til store firmafester med flere hundrede deltagere. Derfor vil der naturligvis også være forskel på setup, afvikling, indhold, pris osv fra gang til gang.
Nedenfor vil der kunne findes info og svar på de fleste af de spørgsmål vi oftest får i forbindelse med henvendelser og bookinger. Alt efter type af event kan enkelte ting dog variere lidt fra gang til gang.

Hvad koster et casino event?

Vores priser varierer alt efter valg af setup, type af event evt tillæg til transport samt ikke mindst hvor mange borde/dealere der skal til.
Alt efter valg af setup vil prisen typisk ligge på mellem 2.500-3.500 kr pr bord/dealer. (Tillæg til transport kan forekomme).

Kontakt os HER for præcist tilbud på netop dit Casino Event

Hvordan forløber et casino event?

Typisk forløb for afvikling af et casino event vil være følgende:

  • Opsætning af casino 45-60 min før start
  • Udlevering af jetoner og kort præsentation af hvad der skal ske
  • Casino åbner for spil
  • Regler forklares nemt og hurtigt ude ved bordene af vores dygtige dealere
  • Deltagerne kan nu komme og gå fra bordene som det passer ind
  • Efter ca 1½-2 timer vil bordene lukke ned igen
  • Optælling og præmieoverrækkelse med præmier til de 3-4 bedste/heldigste
  • Det hele pakkes hurtigt og diskret ned igen på ca 20-25 min

 

Hvor meget plads kræver det?

For stemningens skyld gør det ikke noget at der er en lidt fortættet stemning omkring bordene og derfor behøves der som regel ikke at afsættes voldsomt meget plads til formålet.. Dog skal der naturligvis også være plads til at spillerne kan være ved borde uden at gå alt for meget i vejen for hinanden.

Målene på vores standard borde er følgende:
Roulette – 240×110 cm
Black jack – 190x110cm
Poker – 220×110 cm
Craps – 225×125 cm

Hvis det kniber med pladsen kan vi også tilbyde vores løsning med spille layouts på 180x90cm der lægges ud over egne borde. Denne løsning tilbydes ofte ved mindre events hvor det kniber med enten pladsen eller budgettet.

Hvilke spil kan der vælges imellem?

Der kan som udgangspunkt vælges mellem Roulette, Black Jack og Poker.
Herudover har vi også et enkelt Craps bord (terningspil) som kan bookes mod ekstra tillæg. Dette bord kræver desuden gode adgangsforhold.

Foruden vores alm spilleborde kan vi også tilbyde vores populære pokermaskine samt en lang række andre sjove festspil såsom backgammon, bordfodbold, bordtennis, dart, shuffelboard m.v.

Hvor lang tid tager opstilling/nedpakning?

Både opstilling af vores casino setup og nedpakning efterfølgende klares normal vis relativt hurtigt og diskret. Medmindre der er specielle forhold der gør sig gældende  ved den enkelte location vil opstilling typisk tage ca 30-60 min afhængig af antal borde og eventuel udsmykning. Det hele foregår ret diskret, så det er normalt ikke noget problem at stille op sideløbende med at gæsterne er til stede.
Nedpakning efterfølgende klares normalt endnu hurtigere på ca 20-25 min og foregår også ret diskret uden at lægge hele festen ned.

Opstilling klares som udgangspunkt umiddelbart inden start. Ønskes der opstilling tidligere på dagen skal dette aftales på forhånd og ekstra gebyr skal typisk forventes.

 

Hvad er der af udsmykning?

Vi har forskellige muligheder for casino udsmykning og deko som vi kan tilbyde alt efter hvilket setup man har bestilt.
Præcis hvad og hvor meget der benyttes afhænger dog ofte af hvad den enkelte location lægger op til og hvad der passer ind.

Alt efter hvilket setup vil der typisk være tale om diverse roll ups eller bannere med casino/007 motiver, effektlys for stemningens skyld samt guldstandere med røde velour reb til at markere et casino område med. Rød løber og effektlys kan også tilkøbes.

Skal man selv sørge for borde?

Ved bestilling af vores standard- og deluxe setup skal vi ikke bruge jeres egne borde. De spilleborde vi kommer med er udstyret med enten foldeben eller ben der skrues på.
Alt hvad du selv skal tænke på vil derfor være et passende lokale til formålet samt eventuelt stole

Ved bestilling af vores billigste setup med vores spille layouts skal der til gengæld bruges nogle af jeres egne borde til formålet (medmindre andet aftales), men det vil der også altid blive oplyst om ved booking.
Vores spille layouts måler 180×90 cm og kræver derfor at der er nogle borde til rådighed i bare nogenlunde samme størrelse. Er bordene lidt større end dette gør det heller ikke noget.

Kan i hjælpe med location, mad & drikke samt evt anden underholdning?

JA. Via vores mange gode samarbejdspartnere i eventbranchen kan vi stort set hjælpe med alle aspekter af jeres fest eller event.
Kontakt os endelig hvis i har ønsker til hjælp, og så deler vi gerne ud af vores erfaringer eller byder ind på hele eller dele af opgaven med afviklingen.

Hvordan forløber et casino event?

Typisk forløb for afvikling af et casino event vil være følgende:

  • Opsætning af casino 45-60 min før start
  • Udlevering af jetoner og kort præsentation af hvad der skal ske
  • Casino åbner for spil
  • Regler forklares nemt og hurtigt ude ved bordene af vores dygtige dealere
  • Deltagerne kan nu komme og gå fra bordene som det passer ind
  • Efter ca 1½-2 timer vil bordene lukke ned igen
  • Optælling og præmieoverrækkelse med præmier til de 3-4 bedste/heldigste
  • Det hele pakkes hurtigt og diskret ned igen på ca 20-25 min

 

Hvor mange borde skal jeg bestille?

Antallet af borde der anbefales afhænger meget af hvilken type event der er tale om, pladsen der er til rådighed samt naturligvis budget.
Spillet er som oftest noget deltagerne kommer og går fra som det nu engang passer ind, så derfor er det særligt ved store events ikke nødvendigt at kunne aktivere alle på samme tid.

Alt efter type af borde vil der kunne aktiveres ca 10-12 spillere af gangen ved hvert bord.

Vejledene fordeling mellem antal deltagere og antal borde vil typisk være følgende:

15-30 deltagere – 2 borde

30-50 deltagere – 3 borde

50-75 deltagere – 4 borde

75-100 deltagere – 5 borde

+100 deltagere –  5 til 10 borde

Hvor lang tid tager det?

Medmindre der er særlige forhold der gør sig gældende har vores events som udgangspunkt en varighed af op til max 2 timer, hvilket i langt de fleste tilfælde er passende. Pokerturneringer kan dog ofte strække sig over lidt længere tid.
Ekstra tid kan naturligvis tilkøbes.

Kan man spille med uden at kende til reglerne i forvejen?

JA. Særligt når vi snakker de mest populære spil som roulette og black jack, så er der tale om meget simple spil hvor regler kan forklares på ganske kort tid. Roulette er jo ren og skær held, så her har alle lige gode (eller dårlige..) forudsætninger for at vinde. Black jack er ikke kun ren held, men intro til spillet kan som regel klares på max 5-10 min. Poker og craps er også for alle, men vil i de fleste tilfælde kræve lidt mere introduktion.

Vi lægger derfor altid op til at ALLE i selskabet skal deltage i et eller andet omfang, og heldigvis viser det sig da også ofte at det er de helt nye spillere der bliver aller mest bidt af spillet når de først har prøvet det 🙂

Er der dealere ved bordene?

JA. Medmindre der specifikt er bestilt ren udlejning af udstyr, så sørger vi naturligvis for dealere ved alle borde til at styre slagets gang. Alle vores dealere er dygtige og servicemindede så alle nok skal blive klædt på til at kunne spille med og få en god oplevelse uanset om man aldrig har sat sine ben på et casino før.
Mange af vores dealere er tidligere dealere fra rigtige casinoer rundt om i landet, så de har helt styr på spillet og introduktion.

Hvornår passer indslaget bedst ind til festen?

Et casino event kan som regel tilpasses det øvrige program i måtte have for jeres fest både i forhold til tidspunkt og varighed.
Som regel passer vores events bedst ind som enten optakt til festen sideløbende med en velkomstdrink eller alternativt som underholdning umiddelbart efter spisning. Ved eventuel åben buffet eller anden uformel spisning kan spillet også sagtens køre sideløbende med maden.

Eneste vi umiddelbart ikke anbefaler, er at lægge spillet alt for sent hvis det bliver en særlig “våd” fest med mange fulde gæster. Men på det tidspunkt er det nok de færreste underholdende indslag der fungerer godt.. 😉

Kan der vindes noget?

Vores casino events er i udgangspunktet blot spil for sjov og aldrig med rigtige penge på højkant. Selvom det mest bare er for sjov har de fleste dog en forventning om at der kan vindes noget på den ene eller anden måde, da det jo ligesom ligger i essensen af casinospil at der er noget på højkant.
Derfor medbringer vi altid en populær præmie-pakke så der ud over æren og håneretten er lidt til de bedste/heldigste spillere. Præcis hvad og hvor meget afhænger at det bestilte setup, men typisk vil der være tale om et lille casino trofæ til vinderen samt små chipssæt til de 3-4 bedste/heldigste.
Herudover har de enkelte firmaer af og til egne præmier som supplement.

Præcis hvad og hvor meget der er på højkant betyder dog som regel mindre, da spillerne altid går vældig meget op i det uanset hvad.
Bare der kan kåres nogle vindere og laves en lille afsluttende præmieoverrækkelse så er det fint.

Skal jeg vælge casino event eller pokerturnering?

Hver ting til sin tid. Vi holder klart flest casino events med roulette og black jack (samt evt poker..). Dette skyldes at det særligt i fest-sammenhæng passer bedst ind, da det er nemt for alle og samtidig noget man kan komme og gå fra som det nu engang passer ind sideløbende med selve festen.

Pokerturneringer passer som udgangspunkt bedst til enten personaleevent, fyraftens arrangement eller polterabend.
Ved pokerturnering skal der desuden påregnes lidt længere tid til intro hvis der er nye spillere blandt deltagerne.

Er det lovligt?

JA. Vi arrangerer ikke rigtige pengespil, men udelukkende spil for sjov, og vores events er derfor 100% lovlige.
Vil man spille om rigtige penge må man gå på rigtigt casino eller i pokerklubber med licens.

Det eneste der er på højkant hos os er nogle forholdsvis uskyldige præmier til de bedste spillere. Her ud over udlodder de enkelte firmaer nogle gange selv ekstra præmier i form af vin, chokolade eller andet i den stil. Selvom der ikke kan vindes pengepræmier oplever vi dog altid at folk går lige så højt  op i det som hvis det havde været rigtig casinospil 🙂
Der er desuden altid tale om lukkede spil som ikke er offentlige tilgængelige.

Hvor lang tid tager det?

Medmindre der er særlige forhold der gør sig gældende har vores events som udgangspunkt en varighed af op til max 2 timer, hvilket i langt de fleste tilfælde er passende. Pokerturneringer kan dog ofte strække sig over lidt længere tid.
Ekstra tid kan naturligvis tilkøbes.

Få et uforpligtende tilbud

Vælg kundetype:
FirmaPrivat

Perfekt på Trustpilot

Vi har 5 stjerner på Trustpilot og er nr 1 i kategorien.

Udvalgte referencer